AHS

Livets opskrift: Hvad er det som gør at Adventister lever længere? 

26.11.15 – af Dennis Møller

I tirsdag besøgte Sisse Fisker og DR Adventist familien Maruffo i Loma Linda, USA som et ud af 5 stop i serien Livets opskrift. Det specielle ved Syvende Dags Adventisterne der bor i Loma Linda er at de lever op til 10 år længere end gennemsnittet.

I programmet var der selvfølgelig meget fokus på den livstil, som de adventister vi mødte i programmet havde. Adventisterne sundhedsprincipper bygger på de bibelske principper.

Lige siden starten af Syvende Dags Adventistkirkens historie har sundhed og holisme været en stor del af vores tro og levevis. Gud ser i Bibelen på mennesket i forhold til tro og det åndelige (1 Kor 2,11), men også i forhold til fysisk, social og mental sundhed (3 Joh 1,2; Mark 1,30-31).

I Bibelen giver Gud helt fra starten nogle sundhedsprincipper, der er med til at give os de bedst mulige betingelser for et sundt liv på denne jord. Dagens forskning viser også fordelene ved Bibelens livsstil, og det er simple råd, der ligger lige for os. Dermed ikke sagt, at vi ved at følge disse råd aldrig bliver syge, for vi lever i en verden med mange påvirkninger, som vi ikke kan styre. Men dem, vi kan styre, kan vi med stor fordel gøre en indsats for at følge.

Sundhedsprincipperne er blevet delt ind i 8 hovedprincipper for at gøre det nemt at bruge dem i hverdagen. De 8 principper er: Fysisk aktivitet, hvile, kost, luft, lys, mådehold, vand og tillid til Gud. De lyder umiddelbart meget forskellige, men på forunderlig vis spiller de sammen og virker til vores bedste.

Selvom sundhed er en vigtig del af Syvende Dags Adventistkirkens tro og lære, så er det ikke målet i sig selv. Det er en måde, hvorpå vi giver vores krop de bedst mulige betingelser, så vi kan være friske og klare i hovedet til at tilbede vores Gud, Skaber og Frelser.

Du kan læse mere om de 8 hovedprincipper her.

Hvis du har spørgsmål til udsendelsen eller til Adventisterne sundhedsprincipper, så ligger der kirke lige i nærheden hvor du bor, og her kan du få mere at vide.



BIBELVERS

Fil 3,13-14
Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude
Find vores kirker og afdelinger